Kædelåse og stærke foldelåse modstår ikke cykeltyvens boltsaks

Mange nøjes med at låse deres cykel ved brug af den godkendte cykellås. Det stopper brugstyveri, men slet ikke professionelle cykeltyve. For nylig slæbte en cykeltyv ved højlys dag en 28.000 kr. el-cykel ned i en parkeringskælder, hvor han med medbragt værktøj fjernede låsen, så han kunne cykle væk på cyklen.

Andre er mere omhyggelige, og sørger for ved brug af flere kg stål i form af lås og kæde eller wire, at fastgøre cyklen til noget. Ofte en svær opgave, idet mange cykelstativer ikke er indrettet på dette.

Et konkret eksempel fra en efterskole viser, at kædelåse og stærke foldelåse ikke er nok. Der blev stjålet 19 kostbare cykler, til trods for, at mange af disse var dobbelt låst. Set fra cykeltyvens side er det let at lave en fordelagtig business case: En batteridrevet jernklipper – denne klarer op til 16 mm – kan erhverves for noget mindre end hvad blot en kvalitetscykel kan indbringe.

Selvfølgelig finder der også værktøj, der kan skære en cykel fri fra en Bikeep dock. Men inden tyven når så vidt, lyder der en højlydt alarm, så omkringboende bliver opmærksom på, hvad der foregår, og der bliver automatisk sendt en besked til en alarmcentral, så tyven måske – hvis han ikke flygter på grund af alarmen – kan tages på fersk gerning.

 

Leave a Reply